By Niels, on maj 7th, 2012 Vi skulle jo luftes, og så kunne vi jo også lige lufte kameraerne.
Det blev en tur for det meste af eftermiddagen, hvor vi slentrede langs mølleåen mellem stampemøllen og Raadvad og derefter en tur rundt på Erimitagesletten.
Vejret var ret varierende fra vindstød der sendte minder om vinteren gennem marv og ben til øjeblikke i læ med dejlig varme.
Nedenfor et lille udsnit af dagens optagelser, med tilhørende kommentarer.

By Niels, on april 26th, 2012 Mandag eftermiddag ‘pjækkede’ jeg fra styrketræning og fulgte fruen på en tur rundt om Lyngby sø. Det bød på muligheden for lige at tage et par billeder af de der holder til ved, på og i søen.
By Niels, on april 7th, 2012 Normalt vil jeg forvente at påske betyder “nu er det forår”. Husstanden havde dog fulgt bulletinerne fra DMI, som havde lovet kulde, men vi havde dog ikke forventet at skulle møde istapper i formiddagens løb. Men som du kan se i billedgalleriet Vinter2012, så fandt vi et par stykker af de kolde stalakit lignende foreteelser under loftet på terrassen.
De foregående billeder – af fugle og både – er fra en tid hvor vinteren mere ihærdigt holdt fast om Lyngby sø. Der var stadig drivis i søen, så jeg misundte ikke svaner og ænder at de snuppede en rask dukkert i søgen efter mad på søens bund.
Sidste billede er dagens seneste, som blev muliggjort da den nedgående sol og skyerne lavede lidt dramatisk lys af den slags man ellers næsten kun ser på altertavler. Pluk fra EXIF: Blænde 7,1, ISO 100, 70 mm brændvidde (skulle undgå nogle huse), belysning 1/160 sek, kameraet har taget 173 billeder i alt.
Det virkede som en dog ide at hente et nyt kamera lige inden en serie fridage, for så burde der være mulighed for at prøve alle funktioner og grænser. Men nu er gæstgiveriet overstået, vejret ser ud til at blive lidt bedre så mon ikke de resterende dage af påsken skulle give mulighederne. For selvom jeg har brugt et Nikon D60 de seneste par år (11719 eksponeringer) og føler mig velbevandret i Nikons funktioner og opbygning, så er der ingen tvivl om, at forskellen til et D7000 ikke lige afdækkes på 173 eksponeringer, især ikke når der også indgår et par nye objektiver i pakken (Nikon AF-S 18-105mm 1:3,5-5,6 og et AF-S 50 mm 1:1,8).
By Niels, on september 25th, 2011 Efteråret viste sig fra sin lunere side i weekenden, søndag eftermiddag fandt jeg en times tid til at luske lidt rundt i haven med kameraet. Formålet var helt klart at komme tæt på de sidste elementer af sommeren, men desværre blæste det så meget at blomster og lignende ikke ville stå stille længe nok til næroptagelser, så stativet blev pakket sammen og projektet var lige ved at blive skrinlagt. Men det var jo høj sol, så jeg tog chancen og skød nogle billeder uden stativ – og der var sol nok.
Guldsmeden (tilgiv mig hvis det er et andet insekt) fangede jeg på 300 mm, Tamron’en var sat i macro indstilling og desuden udstyret med 12 mm extensiontube. Fokusafstanden var ca 0,5 m.
Græshoppen havde fruen beredvilligt doneret på en afklippet rose, den blev optaget på 55 mm med Nikon 18-55 og 12 mm extensiontube. Så er der ikke langt mellem objektiv og motiv, 6-7 cm.
Desværre er det nok nogle af årets sidste sommeragtige billeder i Danmark.
|
|
|
Kommentarer