Hansen Inc.

Torsdag eftermiddag fandt jeg en prøvekuvert fra Trine-Lise Væring i min postkasse. Inde i kuverten lå den (længe) ventede USB-stick med Oh Purity udgivelsen, ikke et kedeligt plastik USB-stick, men et der er lavet af lyst træ – måske birketræ – og Oh Purity brændt ind træet. På den ene side er det som om jeg blot har bestilt noget musik fra nettet, men så er det alligevel anderledes, da jeg gennem crowdfunding har bidraget til at projektet blev gennemført. På sticken findes der musik, video, pressebilleder og et html baseret univers. Kald mig bare gammeldags, men normalt er musik noget jeg hører i stereo uden billeder, sådan hørte jeg…

En overskrift jeg bare faldt over i avisen, jeg undlod at læse selve artiklen og gav fantasien lov til at løbe. Hvad nu hvis vi blot åbnede grænserne, lod dem der kunne forcere middelhavet eller østersøen levende forsøge at finde et liv der hvor de nu kom frem til? Overskriften fortsatte “og hvis du fandt en, var den din, og du måtte gøre med den, hvad du ville.” Der er frit valg på alle hylder, vil du have en billig hushjælp, en ny bidragende borger, en forfulgt undergrunds flygtning, en udvist. Her taler jeg ikke om at du skal lade myndighederne vælge efter et ophold i en flygtningelejr i nordsjælland,…

Om man ligefrem kan kalde det et nyt finansielt produkt ved jeg ikke. Men i mine øjne har crowdfunding nogle lighedspunkter med micro lån i sin natur. Crowdfunding består kort fortalt i at mange bidrager med en investering i projektet, den enkeltes investering i projektet er typisk beskeden eller i nogenlunde samme størrelsesorden som det produkt der kommer ud af projektet ville have kostet i normal handel. Ved Canonicals projekt med at finansiere udviklingen og fremstilling af Ubuntu Edge er bidraget nogenlunde i størrelse med prisen for den endelige markedsførte telefon. I andre projekter kan investeringen være af mere variable størrelse og er ikke nødvendigvis forbundet med en direkte “return…

Det er da underligt, at den lov der går under betegnelsen gennemfører en række indskrænkninger i offentlighedens mulighed for at få indblik i lovgivernes arbejde. Måske skulle man kalde den lukkethedsloven? At Socialdemokraterne går ind for at kunne arbejde i døglsmål bør næppe overraske, men at SF og Det radikale venstre går med på galejen kan kun undre. Det virker ikke som om folketingsflertallet p.t. er interesserede i at øge folkets interesse for demokratiet og dets virkemåder, men at de i højere grad ønsker at beskytte sig mod vælgernes helt legale eftersyn af arbejdsmetoderne i folkestyrets maskinrum. Måske hjælper det ikke stort, men marker din utilfredshed med forslaget på http://www.skrivunder.net/

Vælgerne har valgt og vi får en ny regering, vi bliver frigjort fra den uhyggelige nationalkonservative skygge der har hvilket over landet. Så er det blot at håbe på, at den ene bloks regime ikke blot afløses af den anden bloks regime. Lad det brede samarbejde blomstre!

Når en fotograf, en forfatter, en billedkunstner, en softwarevirksomhed og mange flere producerer deres produkt, så har de ifølge dansk lovgivning – iøvrigt en lovgivning Danmark har til fælles med langt de fleste øvrige lande – ophavsret til deres produkt. Det giver producenten ret til at sælge brugsretten til produktet, uden at afgive eksklusive, eller fulde rettigheder, til produktet. For software kan det f.eks. være at et vist antal brugere ad gangen kan anvende softwaren eller de kan anvende det i en begrænset periode, for fotos er begrænsningen ofte en aftale om et begrænset brug eks. i en tryksag eller på én hjemmeside. Hvis nogen bryder ophavsretten, f.eks. ved at…

Her sad jeg stille og roligt og så the daily show. En forfatter påstod pludselig, at Pakistan var ved at blive verdens fjerdestørste land. Øh, hvordan det. Fra hukommelsen – som iøvrigt ikke svigtede – kom Kina, Indien, USA som er større (meget) og som ikke ser ud til at svinde ind lige foreløbigt. Indonesien viste sig også at være større end Pakistan ser ud til at blive. Kilden var som så ofte før et øjebliks googleri. Data kilden varGoogle publicdata, som indtil nu har været en ukendt side af google for mig. Men hvis du holder af at kigge på alverdens data, så prøv sitet! Det er rummer mange…

Søndag den 2. januar 2011 så jeg ‘duellen’ på DR. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg foretrækker en udskiftning af statsministeren. Således kunne jeg godt anklages for at være forudindtaget i forhold til duellens udfald, men da jeg ikke vil dømme en vinder-taber i forestillingen lader jeg forudindtagetheden ligge. Jeg sidder derimod i flere situationer tilbage med en undren over svagheden i de argumenter der benyttes i debatten og den manglende evne til at skyde modstanderens angreb ned. Det skal sige, at jeg ikke altid ser LLR’s retoriske angreb som særligt besværlige at givet et grundigt skud for boven – hvis altså der var foretaget en god forberedelse.…