Udflugt til kulturen

Fruen og jeg drog ud i det nordsjællandske for at opleve lidt af kulturen der. Vi startede med at køre til Frederiksværk for at besøge Gjethuset, hvor Yuko Takada Keller, der bor i Helsinge, udstiller sine 3 dimmensionelle værker. Det specielle er at hovedmaterialet er kalkerpapir, det giver nogle skulpturer som er lette og oftest luftige, selvom nogle antager forholdsvis store dimmensioner.
Det er ofte tilladt at fotografere Gjethusets udstillinger, så jeg tog nogle billeder af skulpturerne. Alle billederne er taget med mit 50 mm Nikon objektiv og med stor blænde /f:1,8 og /f:2,8, for at undgå blitz og for at få en meget lille dybdeskarphed. Ved efterbehandlingen er der alene justeret lidt på belysningen.

Fra Frederiksværk kørte vi til Hillerød, for at besøge Det Nationalhistoriske Museum. Her udstiller husstandens ynglings håndtegner, Roald Als. Udstillingen er baseret på 50 af hans tegninger fra nullerne, som ledsages af tekst af Søren Mørch. Håndtegneren lægger sjældent skjul på sin politiske sympati og mangel på samme, så hvis ikke man kendte ham kunne man fristest til at tro at venner blev skånet og fjender spiddet. Men sådan forholder det sig ikke, enhver der måtte flirte offentligt med magtudøvelse er et potentielt Als offer. I mine øjne et herligt gensyn med tegninger med politiske kommentarer.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Content Protected Using Blog Protector By: PcDrome.